Aller au contenu

Studenterunderviser på 'Kvantitativ Metode 1' bacheloruddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag og Innovation \u0026 Digitalisering

Temps Partiel / Job étudiant

Aalborg (Denmark)

Publiée le 9 juin 2026

  • Contrat

    Temps Partiel / Job étudiant

  • Lieu

    Aalborg (Denmark)

  • Date de début

    Dès que possible

  • Salaire

    Information non renseignée

  • Télétravail

    Non spécifié

Aalborg University illustration
Ved Institut for Samfund og Politik, det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, er der en stilling som hjælpelærer i kurset 'Kvantitativ Metode 1' på bacheloruddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag og Innovation & Digitalisering ledig til besættelse fra ca. 1. september 2026.

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af et team som skal bistå lektioner med fokus på anvendelse af kvantitative metoder i R.
Der forventes ca. 40 timer til modulet.

Kvalifikationskrav:
Ansættelse som hjælpelærer kræver to ting:
(1) Dokumenteret kendskab til kvantitative metoder svarende til indholdet på kurset, der starter ved kvantitative logikker og slutter ved multipel regression og binær logistisk regression.
(2) Kendskab til brug af statistikprogrammet R. Da hjælpelæreren særligt bruges i forbindelse med anvendelsen af programmet, skal man have taget et kursus hvor R anvendes, eller på anden måde kunne dokumentere evner ud i det.

Ansættelse som studenterunderviser forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Vi opfordrer alle studerende med interesse, uanset hvilket studie de kommer fra, til at søge stillingen.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter
  • Kursusansvarlig: Troels Fage Hedegaard: +4599402658, < email supprimé pour raison de sécurité >

Ansættelsestype
Deltid

Ref. nummer
2026/820

Ansøgningsfrist
23.06.2026

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Bac+2

Fonction

Statistiques, Data & Math App

Plus d’infos sur l’entreprise

Aalborg University

Learning seriously affects your brain