Ir al contenido

To studenterstudievejledere søges til Globale studier

Tiempo parcial

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Publicado el 12 de junio de 2026

  • Contrato

    Tiempo parcial

  • Localización

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Agosto de 2026

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Studievejledningen på Arts søger to dygtige og engagerede studenterstudievejleder, der kan varetage studievejledningen på bachelor- og kandidatuddannelserne under Globale studier.

Begge stillinger er faste studiejob med tiltrædelse 1. august 2026.

Arbejdet som studenterstudievejleder består bl.a. af:
  • individuel og kollektiv vejledning af studerende i spørgsmål vedr. studieplanlægning, trivsel, udlandsophold, praktik m.m.
  • planlægning og afholdelse af vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende samt afholdelse af mundtlige oplæg i forbindelse med eksempelvis u-days, AU Tilvalgs- og Kandidatdag, studiestart, informationsmøder mm.
  • deltagelse i digitale vejledningsaktiviteter på web og sociale medier, som f.eks. videoer med vejledningsindhold, chat, virtuelle vejledningsmøder mm.
  • løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltagelse i forskellige møder
  • projektopgaver, skriftlig og mundtlig formidling samt en stor del teamarbejde.

Som studenterstudievejleder på Globale studier kommer du til at arbejde tæt sammen med de andre vejledere i vejledningsteamet på Historie, Klassiske og Globale studier og koordinere arbejdet med Vejledning og Studieinformation på Arts.

Du får trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt og får masser af erfaring med at strukturere arbejdsprocesser for dig selv og i teamet. Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med fagmiljøet på Globale studier, herunder blandt andet deltage i møder i uddannelsesnævnet, samarbejde med undervisere om oplæg og løbende dialog med afdelingsleder m.fl.

Din profil

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er:
  • god til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • empatisk, god til at lytte og til at kommunikere mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk
  • ansvarsbevidst, initiativrig og handlingsorienteret
  • fleksibel i forhold til vagtplanlægning, møder og andre arbejdsopgaver i teamet
  • samarbejdsvillig og omstillingsparat og kan bevare det positive overblik i en organisation, der er i konstant forandring
  • interesseret i og har forståelse for de problematikker, der rører sig i fagmiljøet
  • har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger.

Det er et krav, at du er studerende - ideelt set på en uddannelse under Globale studier. Vi ser også gerne, at du har minimum et års studieanciennitet.

Det er ikke et krav, at du er særligt inde i AU's regler og procedurer. Det lærer du alt sammen i en grundig oplæring samt på AU's vejlederuddannelse, som du skal deltage i.

Timeantal, ansættelsesforhold og løn
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Stillingen er på gennemsnitlig 7 timer om ugen. Nogle af timerne fastlægges i træffetider, og resten fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder.

Ansøgning
Skriv en motiveret ansøgning hvor du fortæller, hvorfor du skal være studievejleder på Globale studier. Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest søndag den 14. juni 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 18. juni 2026.

Oplæring vil finde sted i august, så det er afgørende, at du er til rådighed her.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vejledningskoordinator, Karoline Munk Hansen på [email protected]

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver - og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de grado o equivalente

Función

Educación / Formación

Más información sobre la empresa

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet