Zum Inhalt springen

Student til at understøtte DI's arbejde med udviklingspolitiske projekter

Teilzeit / Studierendenjob

Copenhagen (Denmark)

Dansk Industri

GroßunternehmenAndere Dienstleistungen für Unternehmen und Privatpersonen

Veröffentlicht am 3. Juni 2026

  • Vertragsart

    Teilzeit / Studierendenjob

  • Ort

    Copenhagen (Denmark)

  • Startdatum

    Ab sofort / nach Vereinbarung

  • Gehalt

    Keine Informationen angegeben

  • Homeoffice/Telearbeit

    Nicht angegeben

Er du interesseret i projekter inden for global udvikling og bæredygtig omstilling - og har du lyst til at blive en del af det udviklingspolitiske projektarbejde i Danmarks største erhvervsorganisation? Dansk Industris afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed (GUB) søger en ambitiøs og selvstændig studentermedhjælper til at understøtte vores arbejde og samarbejde med erhvervsorganisationer i det globale syd og Europas naboskabsregion.

Om os
Global Udvikling og Bæredygtighed (GUB) er en enhed i Dansk Industri (DI), som arbejder med udviklingsprojekter globalt og koordinerer DI's politiske arbejde med bæredygtighed.

DI er en central aktør i det danske udviklingssamarbejde. Gennem vores projekter med partnerorganisationer verden over arbejder vi for grøn omstilling samt bedre vilkår for virksomheder og arbejdstagere i samarbejde med den danske fagbevægelse, relevante ministerier i Danmark og NGO'er. Samtidig arbejder vi for at styrke danske virksomheders tilstedeværelse i udviklings- og vækstøkonomier.

Som student i GUB bliver du en del af et internationalt og engageret team, der brænder for at skabe positive forandringer. Vi tilbyder en alsidig hverdag og et stærkt netværk af studenter og kolleger på tværs af DI.

Dine arbejdsopgaver
Som student i GUB får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektimplementering og global udvikling. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
  • Understøtte vores projektarbejde i udviklings- og vækstøkonomier i samarbejde med afdelingens konsulenter
  • Bidrage til projektarbejdet via research, notater og analyser om emner relateret til udviklings- og vækstøkonomier
  • Forberede præsentationer og andet materiale til konsulenter i afdelingen
  • Støtte planlægning og afholdelse af arrangementer og aktiviteter i Danmark med deltagelse af vores globale partnere
  • Hjælpe med ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med kolleger i både Danmark og på vores internationale kontorer i Vietnam og Kenya

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Er bachelorstuderende på mindst 2. år eller kandidatstuderende (med mindst 1,5 år tilbage af studiet)
  • Skriver og taler flydende dansk og engelsk. Kendskab til andre sprog er en fordel
  • Har interesse for - og gerne erfaring med - global udvikling, bæredygtighed og privat erhvervsliv
  • Er analytisk og metodisk stærk og nysgerrig på at forstå komplekse sammenhænge
  • Har erfaring med at understøtte projektarbejde (en fordel)
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og tager initiativ
  • Trives i et åbent og levende arbejdsmiljø med plads til idéer og ansvar

Det praktiske
Vi holder til i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København og arbejder som udgangspunkt fra kontoret.

I GUB har vi, foruden dig, tre andre dygtige studenter, som alle spiller en vigtig rolle i vores arbejde. Du bliver samtidig en del af DI's studenternetværk og får fleksible rammer, så studie og arbejde kan hænge sammen.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for international rejseaktivitet i forbindelse med projekter.

Sådan søger du
Send din ansøgning (maks. 1 side), CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 15. juni 2026.

Samtaler afholdes den 22. juni, og 2. samtale finder sted den 23. juni.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Clara Halvorsen på < E-Mail aus Sicherheitsgründen gelöscht >.

Du kan læse mere om DI og GUB's arbejde her:
https://www.danskindustri.dk/udviklingssamarbejde

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Bachelor-Niveau oder äquivalent

Funktion

Umwelt & nachhaltige Entwicklung

Weitere Informationen über das Unternehmen

Dansk Industri

Dansk Industri