Zum Inhalt springen

Undervisningsassistent til undervisning i kommunikation ved AU Viborg

Festanstellung (befristet) - 25 bis 36 Monate

8830 Tjele (Denmark)

Veröffentlicht am 10. Juni 2026

  • Vertragsart

    Festanstellung (befristet) - 25 bis 36 Monate

  • Ort

    8830 Tjele (Denmark)

  • Startdatum

    September 2026

  • Gehalt

    Keine Informationen angegeben

  • Homeoffice/Telearbeit

    Nicht angegeben

Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet søger en undervisningsassistent til undervisning inden for kommunikation fra 1. september 2026.

Hvem vi er

Instituttet arbejder med forskningsopgaver på højeste internationale niveau inden for bæredygtig fødevareproduktion, miljø, klima samt sundhed og velfærd for dyr og mennesker. Aktiviteterne danner grundlag for instituttets forskningsbaserede myndighedsrådgivning og undervisning inden for dyrevidenskab og veterinærmedicin på både bachelor-, master- og Ph.d.-niveau. Vi tilbyder et levende, engageret og innovativt lærings- og studiemiljø, der er tæt integreret i et uformelt og multikulturelt forskningsmiljø præget af høj grad af professionalisme, samarbejde og netværksaktiviteter.

Undervisningens fokus

Der skal primært undervises på kandidatuddannelsen i Agrobiologi i kurset "Animal Production, Health and Welfare", men kommunikation er et vigtigt element i alle vores uddannelser: Master i Dyrevelfærdsvurdering, samt Bachelor og Kandidatuddannelser i Dyrevidenskab og Veterinærmedicin.

Dine arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være undervisning i kommunikation om dyrevelfærd.
Du bidrager til udvikling af fagområdet og har et tæt samspil med dine kolleger.
Undervisningen følger et fastlagt skema, og det vil være vanskeligt at flytte timerne til andre tidspunkter. Antallet af timer kan afhænge af, hvor fleksibel du kan være med din tid.

Undervisning i kommunikation

Kurset "Animal Production, Health and Welfare" afholdes om efteråret, hvor du vil have ansvar for undervisning relateret til kommunikation. Kurset fokuserer på dyreproduktion, sundhed og velfærd på besætningsniveau, og er centreret omkring et løbende gruppeprojekt baseret på tre obligatoriske besøg på enten en økologisk eller en konventionel kommerciel gård (malkeko eller so-besætning).

Projektarbejdet omfatter en analyse af sammenhængene mellem management, dyresundhed, dyrevelfærd og produktion på case-gården, hvilket skal føre til forslag til forbedret produktivitet, dyresundhed og velfærd, herunder smittebeskyttelse.

Kvalifikationer

  • Kandidatgrad i Antropologi eller inden for et andet relevant fagområde.
  • Erfaring fra undervisning i kommunikation om dyrevelfærd.
  • Have lyst til og gerne erfaring med undervisning på dansk.
  • Evner til at arbejde selvstændigt og til at være del af et interdisciplinært team.
  • Gode samarbejdsevner.

Spørgsmål til stillingen

Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte:
Sektionsleder, Professor Jan Tind Sørensen, tlf.: 2078 3343, e-mail: [email protected]

Få flere oplysninger om Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på https://anivet.au.dk/

Ansættelse og arbejdssted

Arbejdsstedet er Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET), AU Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 24. juni 2026.

Formalia

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet.

Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Master-Niveau, MSc oder äquivalent

Funktion

Kommunikation, PR & Events

Weitere Informationen über das Unternehmen

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet