Přejít k obsahu

Studenterkorps til at assistere undervisere på færdigheds-træningen på medicinuddannelsen - er det noget for dig?

Práce na částečný úvazek / studentská brigáda

Aarhus N, 8200 Aarhus (Denmark)

Zveřejněno dne 10. června 2026

  • Typ smlouvy

    Práce na částečný úvazek / studentská brigáda

  • Pracoviště

    Aarhus N, 8200 Aarhus (Denmark)

  • Datum začátku

    Srpen 2026

  • Plat

    Informace nebyly poskytnuty

  • Práce z domova

    Neupřesněno

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger studenterundervisere til færdighedstræning pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsbegrænset deltidsstillinger, med udløb når dit studie afsluttes.

Som studenterunderviser på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som studenterunderviser vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Planlægning af arbejdet

Hvis du bliver ansat i studenterunderviserkorpset, vil tovholder for relevante kurser kunne tilbyde dig undervisningstimer inden for det enkelte kursus.

Undervisningens indhold, tid og sted aftales med tovholder.

Dine kvalifikationer

  • HLR-AED, herunder instruktører

Studerende der har gennemgået og bestået European Resuscitation Council (ERC) HLR/AED instruktøruddannelse - og som efterfølgende er godkendt som instruktør.
Kursusledere, kan varetages af personer som er godkendte som kursledere eller assisterende kursusledere på ERC HLR/AED-kursus
  • Ultralyd

Undervisere, der mestrer klinisk ultralyd af hjerte, abdomen, kar, lunger og vaskulær access. Inkl. den kliniske kobling. (Godkendt)

  • Sutur- og instrumentlære

Erfaring med undervisning i suturteknik, klinisk erfaring i kirurgisk afsnit m. suturering ved SATS eller DreamTeam

Tidligere samarbejde med og anbefaling fra tovholder for Sutur-og instrumentlæreelementet (godkendt)

Vær opmærksom på, at du ikke behøver at søge som underviser på alle de nævnte elementer, vælg relevante elementer i ansøgningsprocessen

Oplæring

Du vil blive indkaldt til den relevante oplæring, og samtidig blive introduceret til det praktiske. Som led i din ansættelse kan der, forud for varetagelsen af undervisningen, være krav om deltagelse i et særskilt kursus som en del af oplæringen.

Løn og forudsætninger

Opgaven honoreres med timeløn, svarende til studenterundervisertaksten Retningslinjer_for_honorering_faerdighedstraening.pdf (au.dk)
Du vil modtage 1 times honorar for hver lektion du varetager.

Arbejdstimer

Antallet af arbejdstimer pr. uge vil variere og er afhængig af, hvor mange undervisningsdage, du tilmelder dig, og om du herefter bliver udvalgt af tovholderne på kurserne til at undervise. Der kan derfor forekomme måneder med 0 timer, dvs. alt fra 0 til 15 timer om måneden kan forekomme.

Uforudsigeligt arbejdsmønster

Tidsplanen for arbejdet er variabelt. Du vil kunne blive pålagt at arbejde indenfor tidsrummet kl. 8 til kl. 16 på alle ugens hverdage.

Du vil få oplyst, hvornår du skal arbejde senest en uge før.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
HLR-AED, herunder instruktører
Bo Løfgren - telefon: +4578421609

Ultralyd
Peter Juhl-Olsen - telefon: +4527208913

Sutur- og instrumentlære
Sofie Ibfelt - telefon: +4521678476

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark.

Du kan blive indkaldt til en samtale inden for de næste to måneder.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til til Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Karakterblad
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Uzávěrka pro zasílání přihlášek

Dokud je pracovní nabídka online

Úroveň vzdělání

2 roky vysokoškolského vzdělání nebo odborný titul

Kategorie pracovních pozic

Zdravotnictví a lékařství

Více informací o společnosti

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet