Salta al contingut

Studentermedhjælper søges til forskningsprojekter inden for arbejdsmarkedsøkonomi

Jornada parcial / Lloc de treball d'estudiant

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Publicat el 9 de juny del 2026

  • Contracte

    Jornada parcial / Lloc de treball d'estudiant

  • Localització

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Data d'inici

    Juliol del 2026

  • Salari

    Informació no proporcionada

  • Teletreball

    No especificat

Ønsker du et spændende studiejob, hvor du får et unikt indblik i forskningsverden inden for arbejdsøkonomi? Så har vi ved Aarhus Universitet, Institut for Økonomi en stilling som studentermedhjælper ledig til besættelse pr. 1. juli 2026 eller snarest muligt efter aftale (tidsbegrænset ansættelse).

Dine opgaver

Som vores nye studentermedhjælper bliver du tilknyttet forskningsprojekter, der analyserer karriereveje i dansk erhvervsliv frem til toplederstillinger i direktion eller bestyrelse, samt forskellige projekter, der undersøger karrieremæssige konsekvenser af børnefødsler og barsel, både inden for universitetsverdenen og på det øvrige arbejdsmarked. Teamet du bliver tilknyttet, består af en blanding af videnskabeligt personale og andre studentermedhjælpere.

Dine konkrete arbejdsopgaver aftales løbende med Professor Nina Smith, men foruden generel ad hoc administrativ hjælp til forskningsprojekterne, kommer du bl.a. til at hjælpe med at:
  • indsamle og læse relevant forskningslitteratur.
  • understøtte afrapportering, herunder produktion af tabeller, figurer mv.
  • sætte dig ind i forskellige registre og variable fra Danmarks Statistik, herunder strukturere, samle og klargøre datasæt til analyser mm.
  • anvende statistisk software til estimationer af økonometriske modeller.
  • oplære nye studentermedhjælpere.

Dine kvalifikationer

Vi søger kandidater, som har lyst til at lære at arbejde med registerdata og økonometriske analyser og forestiller os, at du:

  • er fagligt stærk og har en generel forståelse og interesse for økonomiske data og modeller.
  • er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • har en høj arbejdskapacitet og kan arbejde selvstændigt.
  • F.eks. er i gang med et studie i økonomi, matematik økonomi eller politik økonomi.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Nina Smith på mail:[email protected].

Har du behov for hjælp til at uploade din ansøgning m.m., bedes du kontakte kontorelev Sara Thordahl Lavridsen pr. mail: [email protected].

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden udgør 8 timer gennemsnitligt pr. uge. Under ansættelsen er der mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale med nærmeste leder, f.eks. i forbindelse med eksamensperioder.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Arbejdsstedet er Universitetsbyen 51, 8000 Aarhus C

Du ansættes som studentermedhjælper med løn og ansættelsesvilkår i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Der er tale om en timelønnet stilling af op til 24 måneders varighed eller så længe du opfylder kravet om at være studieaktiv.

Ansættelsesprocedure

Ønsker du at komme i betragtning til stillingen skal du sende din ansøgning med angivelse af mulig ansættelsesstart, vedhæftet CV og karakterudskrift senest tirsdag den 23. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Data límit de candidatura

Sempre que l'oferta estigui en línia

Nivell d'estudis

Nivell màster o equivalent

Funció

Economia

Més informació sobre l'empresa

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet